Alufacader til moderne arkitektur

Hvad er en alufacade?
En alufacade er en facadebeklædning med aluminiumlameller, der fås som både et åbent og lukket facadesystem.
I et lukket system fungerer facaden som klimaskærm. Aluminiumpanelerne beskytter mod vejr og vind, mens systemet sikrer luftcirkulation på bagsiden. Dette forebygger fugtskader og forlænger bygningens levetid.
Åbne systemer bruges ofte til bygninger, der skal have en form for tildækning, både funktionelt og æstetisk, men som en åben løsning. Det er særlig velegnet til parkeringshuse og til diverse afskærmning. Men kan anvendes til alle former for facadebyggeri.
Woodfac Click er et åbent system med valgfrie trælameller på en bagvedliggende aluminiumstruktur. Med indkig til bygningens bærende facade er det muligt at komponere en levende arkitektur, skabt gennem lys, skygger, materialer og design.
Til systemet tilbydes hjørneløsninger, forskellige afdækningsprofiler, løsning til buede facader samt forstærkningsprofiler, der muliggør stort fritspænd både horisontalt og vertikalt.
Woodfac Click er særlig velegnet til beklædning af parkeringshuse.
Med det åbne facadesystem bliver det nemt at give parkeringshuse en vis wow-effekt. Der bygges mange parkeringshuse blandt flotte boligblokke, og hvorfor ikke gøre dem lige så indbydende at se på som deres miljø og omgivelser.
Med trælameller som beklædning, får man muligheden for at konstruere flotte og tidsløse parkeringshuse med et naturligt og varmt udseende, der over tid udvikler en smuk patina.
Woodfac Panel er et lukket system, der fungerer som en klimaskærm. Systemet består af valgfrie trælameller monteret på alupaneler.
Alupanelerne beskytter bygningen mod vejrpåvirkninger og har en bagvedliggende ventilation, der sikrer, at facaden kan “ånde”.
Panelløsningen består blandt andet af variable single-, dobbelt- og hjørnepaneler med standsede huller til facadeskruer, der skjules, når panelerne klipses sammen.
Til systemet tilbydes et bredt program af tilbehørsprofiler til afslutninger og indramninger af døre, vinduer (lysningsprofiler) og andre facadeelementer.
Samlet og genanvendeligt aluminium
Vedligeholdelsesfri
Ingen synlige skruer
Indbygget termisk bevægelse
Samlet og genanvendeligt aluminium
Vedligeholdelsesfri
Ingen synlige skruer
Indbygget termisk bevægelse
Åben eller lukket alufacade?
STILREN FACADEBEKLÆDNING
Nordisk Profil A/S er specialist i facadeløsninger og producent af patenterede danske facadesystemer, der højner den arkitektoniske frihed og sætter nye standarder for facader.
Vores fundament er enkelt: Lad fantasien guide og skab noget ekstraordinært!
Grundtanken bag Nordisk Profils komplette facadeløsninger er stilrene, enkle og modulære systemer i eksklusiv kvalitet, der bidrager til et bæredygtigt, klimavenligt og brandsikkert byggeri.
Facadesystemerne er alle unikke skræddersyede løsninger med ’frihed til at vælge’. Det betyder, at det er muligt at tilpasse en ønsket facadeløsning til bygningen uden at gå på kompromis med design og funktionalitet. Med en løsning fra Nordisk Profil er det aldrig bygningen, der rammesætter løsningen men løsningen, som gør bygningen unik med det flotteste resultat.
Napsu er vores åbne facadesystem med alulameller på en bagvedliggende aluminiumstruktur. Åbenheden giver udsyn til bygningens bærende facade og skaber levende arkitektur gennem samspillet mellem lys, skygger og materialer.
Systemet monteres uden synlige fastgørelser og består af tre komponenter, der opsættes i tre trin. Sortimentet omfatter hjørneløsninger, afdækningsprofiler, løsninger til buede facader og forstærkningsprofiler, der muliggør stort fritspænd både horisontalt og vertikalt.
Alufac Panel er et lukket facadesystem med valgfrie alulameller på en struktur af aluminium.
Systemet fungerer som en effektiv klimaskærm, der beskytter bygningen mod vejrpåvirkninger, samtidig med at facaden bevarer sin åndbarhed takket være den bagvedliggende ventilation.
Alufac Panel leveres som enkelt-, dobbelt- og hjørnepaneler alt efter facadens design med mulighed for flotte afslutninger omkring døre, vinduer og andre bygningselementer.
Monteringsskruerne sidder i forstansede huller og skjules, når panelerne samles og giver et fuldendt og skarpt look.

Fordele ved facadebeklædning i aluminium
Aluminium kræver ingen vedligeholdelse og har dokumenteret lang levetid. Materialet tåler vejrpåvirkninger uden at ruste eller revne, hvilket giver lave driftsomkostninger over tid.
Lamellerne kan designes præcist efter de ønskede arkitektoniske visioner. Forskellige længder, cc-afstande, vinkler, farver og overfladebehandlinger.
Nordisk Profil bruger Greenline aluminium, der består af 100% indsamlet og genanvendt aluminium. Greenline har et markant lavere CO₂-aftryk sammenlignet med primæraluminium, hvilket giver facadebeklædning med dokumenteret lave miljøværdier.
