specialist og producent af unikke lamelfacader

patenterede danske facadeløsninger med fuld dokumentation  

Vi har mere end 30 års erfaring i facadeløsninger til en bred vifte af segmenter i byggebranchen. Vi leverer facader, der giver vores kunder mulighed for at realisere deres arkitektoniske visioner og samtidig efterleve nutidens krav om bæredygtigt, klimavenligt, funktionelt og ikke mindst brandsikkert byggeri.

Vi vægter miljøet højt og leverer løsninger med markedets bedste EPD-værdier, lang levetid og modulære systemer, der nemt kan udvides samt demonteres og sættes op på ny i nye rammer. Vi er stolte af at bidrage til unikke og klimavenlige byggerier, der kombinerer design og funktionalitet med hensyntagen til miljøet og som bliver ved med at sætte nye standarder for byggeri.

Vores værdier

Skabende

Vi tør tænke og arbejde på nye måder

Vi skaber og udvikler den rigtige løsning

Vores kreative arbejdsproces frigør idéer,
og hver opgave har sin egen historie

Professionel

Vi lever os ind i opgaven og tager ejerskab

Vi er kompetente og søger viden

Vi udviser omhu og er troværdige

Balance

Vi sørger for den rette balance mellem idé og økonomi

Vi har overblik og samtidig fokus på detaljen

Vi finder den rigtige løsning for alle interessenter

ejere af Nordisk Profil

JØRGEN TØTTERUP SØRENSEN

Jørgen Tøtterup Sørensen er partner og virksomhedens CEO.

Byggebranchen er den røde tråd i Jørgens professionelle karriere. Det erhvervsmæssige fundament er formet af en byggeteknisk uddannelse, et arkitektstudie og 7 år som produktudvikler. De seneste 15 år har Jørgen også brugt sin erfaring og kompetencer som erhvervsleder og kombineret den rolle med uddannelser inden for ledelse og coaching, herunder en Executive MBA.

Dagligdagens primære fokus er salg i Danmark, Irland og England, ledelse samt teknisk dokumentation, hvor Jørgen bl.a. er virksomhedens specialist indenfor brand, bæredygtighed og holdbarhed.

”Mit arbejde er min interesse og faglige nysgerrighed, hvor jeg motiveres af at skabe oplevet kundeværdi via skræddersyede løsninger, som bygger på tæt dialog, indgående branchekendskab og professionel sparring i hverdagen”

JOHN BITSCH

John Bitsch grundlagde Nordisk Profil i 1993 og er i dag partner og Head of Development.

John er uddannet inden for afsætningsøkonomi og kognitiv salgspsykologi men har gennem hele sin karriere arbejdet med aluminium og træ, som i dag også er fundamentet for Nordisk Profil. John har et stort og indgående kendskab til begge materialer, som vores kunder drager stor nytte af.

Dagligdagens primære fokus er produktudvikling og patentering af produkter. Ligeledes salg med ansvar for Tyskland og Centraleuropa.

”Jeg elsker mit arbejde og glæder mig hver morgen til at møde ind til mine kollegaer, hvor vi sammen udvikler nye løsninger samt løser indkomne opgaver fra kunder ifm. facadebyggerier. Jeg motiveres af sager hvor der under en forhandling og gennemgang af et projekt kræves en ’her og nu’ teknisk løsning for at komme i mål”.

Datterselskab

Nordisk Profil GmbH
I januar 2024 blev vores tyske datterselskab etableret.

Nordisk Profil GmbH har base i Paderborn og dækker det europæiske marked med undtagelse af Norden, som Nordisk Profil A/S varetager.

Vores team er specialister i facadeløsninger til alle slags byggeprojekter samt specialister i sikkerhedsværn til blandt andet parkeringshuse.

Læs mere om det tyske team her.

Forhandler

Nordic Facades
Nordic Facades er vores eksklusive forhandler i Storbritannien og Irland.

Som Nordisk Profils partner tilbyder de vores patenterede og unikke skandinaviske facadeløsninger til alle former for byggeri i Storbritannien og Irland.

Læs mere om Nordic Facades her.

Samarbejdspartnere

Kontakt os

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig snarest muligt.

Der skete en fejl da du ville indsende formularen. Prøv venligst igen senere.