Bodil Eskesen Centret - Rigshospitalet Glostrup

Bodil Eskesen Centret - Rigshospitalet Glostrup

Bodil Eskesen Centret - Rigshospitalet Glostrup

Arkitekt: AART Architects

Facadesystem: Woodfac Panel

Landskabeligt rehabiliteringsunivers

I 2023 blev Rigshospitalet Glostrup udvidet med et nyt neurorehabiliteringscenter, Bodil Eskesen Centret. Det moderne byggeri er skabt med fokus på den nyeste forskning inden for helende arkitektur og tilbyder højtspecialiserede fysiske rammer til patienter med alvorlige hjerne- og rygmarvsskader.

Centret er omgivet af en grøn park, der giver bygningen et harmonisk og indbydende landskabeligt præg. Hertil har AART Architects på elegant vis integreret parkens udtryk med facadens materialevalg.

I stærk relation til landskabet er en del af bygningen beklædt med western red cedar. Træets rødlige tone giver et varmt udtryk og sammen med en næsten knastfri træsort, opnås et ganske smukt og eksklusivt look.

Cedertræet er ideelt til lamelbeklædning, da det er yderst modstandsdygtigt over for vejret, råd, insekter og svamp. Derudover har det lav densitet og kræver minimal vedligeholdelse.

Nordisk Profil har leveret trælameller som facadebeklædning til forskellige områder, herunder sidebeklædning og loft ved indgangsparti, indvendig indramning ved altaner samt til selve facaden på flere af bygningerne.

Til træbeklædningen er der anvendt Woodfac Panel, der fungerer som en lukket klimaskærm og beskytter bygningen mod vejrpåvirkninger. Lamellerne er monteret med en centerafstand på 70 og 100 mm og i dimensionerne 34x34 mm og 34x65 mm.

Se hospitalet har Nordisk Profil også leveret teknikhuse til diverse afskærmning. Læs mere om dette her.