FOG
Et bæredygtigt flagskib
I januar 2024 åbnede trælast- og byggecenterkæden Fog deres nye hovedkontor i Lyngby, hvor bæredygtighed har været centralt i både materialevalg og brugen af modulære, genanvendelige komponenter.
Hovedkontor såvel som det store parkeringshus og ”broen”, der binder bygninger sammen er opført med brandsikre trælameller i henholdsvis thermofyr og thermoask.
I dette fine byggeri beklædt med trælameller har Nordisk Profil leveret hele facaden til hovedkontoret og gangbro samt været partiel leverandør til p-huset.
Facaden på hovedkontoret er opsat med 34x34 mm lameller med en cc-afstand på 106 mm, hvor p-hus- facaden mod Firskovvej er opsat med henholdsvis 34x34 mm og 34x68 mm lameller og samme cc-afstand på 106 mm.
Trælamellerne er opsat med en større valgfri cc-afstand på 106 mm samt to valgfrie længder på henholdsvis 34x34 mm og 34x68 mm.
Materialer med omtanke
Ved at anvende træ som det primære facadeelement opnås en betydelig CO2-reduktion og øget omkostningseffektivitet, hvilket gør det lettere at opfylde de strengere klimakrav.
Alle vores facadesystemer er desuden fremstillet med Greenline Aluminium, som er 100% indsamlet og genanvendt. Og ikke mindst gør vi kun brug af certificeret træ og den mest bæredygtige Cradle to Cradle certificeret brandhæmmer.
Ligeledes er trælamellerne og det bagvedliggende monteringssystem ideelle til fremtidige udvidelser, da alle komponenter kan tages ned og enten genanvendes til nye produkter eller genbruges 1:1 i andre facadeprojekter.
Det er derfor ikke uden grund, når vi siger, at vores facadesystemer er et fornuftigt, fremtidssikkert og ”korrekt” valg.
Læs mere om vores grønne aftryk her.